Klubturen 2022

Klubturen 2022 går til Toscana

Klubturen 2022 vil gå til Toscana og bliver en gentagelse af sidste års tur, vi skal bo på Prato Al Sole, som er en lille vingård i Chianti nær byen San Pancrazio, her vil Sabrina som ejer gården sammen med sin familie, forkæle os en hel uge. I kan læse mere om stedet her

https://www.pratoalsole.it/home-eng.html

Vi kan være maximalt 20 deltagere.

Team Toscana 2021

Vi har forhåndsbooket uge 39 (24.09.22 til 01.10.2022) og tilmelding sker efter først til mølle-princippet, man er tilmeldt når der er indbetalt depositum kr. 1.000 til klubbens rejsekonto i Danske Bank. Reg.nr 1551 konto nr. 3719291821.

Prisen for ophold inkl. morgenmad, frokost på cykelturen og aftensmad er budgetteret til kr. 4.500,00 i aftensmaden er der 5 flasker vin til deling samt vand, ekstra vin er for egen regning.

Øl og sodavand som vi selv medbringer til turen og som bliver indkøbt af bilen som transporterer vores cykler til Toscana, er også indeholdt i prisen.

Til denne pris skal tillægges flytransport til Firenze (kendes ikke endnu) samt transfer (ca. 500,00) til og fra Prato Al Sole, man kan også vælge at køre i egen bil og dermed dele bil omkostningerne, hvis man vælger at køre sammen med andre deltagere.

RETTELSE: Vi holder informationsmøde den 2. maj kl. 18:00

Med sportslig hilsen

Tur udvalget