Tour de France kommer til Danmark – hvad gør politiet.

Axel fortæller om politiets rolle under de store Cykelløb

Vores klubmedlem gennem mange år, Axel, vil mandag aften den 4. april fra kl. 19.30 fortælle lidt om sit arbejde med cykelløb gennem 15 år, og ikke mindst fortælle lidt om de forberedelser, som politiet har forud for de 3 spændende dage i starten af juli.

Det er på ingen måde et professionelt foredrag, men understøttet af nogle billeder fra Tourstart i Belgien for 3 år siden, og senest starten på Paris – Nice, kan vi da hygge os lidt sammen i en times tid.

Spørgsmål fra salen er meget velkomne, men det er ikke alt han kan – eller må – fortælle om.

Der er ingen tilmelding denne aften – det sker på en ‘alm’ klubaften i kælderlokalet på Græstedgård, vi serverer kaffe som vi plejer og der kan købes øl og vand.