Ny kommunikation til medlemmerne

Ny hjemmeside er i luften og ny strategi for kommunikation bliver implementeret i klubben. Hjemmesiden har været under vejs siden nytår men nu er layout og funktioner endelig på plads. Hjemmesiden vil hovedsagelig fungere som klubbens reklamesøjle til omverdenen. Fremover vil chat, aktiviteter og hurtige beskeder blive kommunikeret til medlemmerne ved hjælp af appen “Min forening”. Her er der mulighed for at chatte med andre medlemmer og se og evt. tilmelde sig klubbens aktiviteter, når det påkræves.


Du vil modtage en invitation til at installere appen MinForening og tilmelde dig ØCK. Invitationen kommer på mail og det er nemmest hvis du åbner mailen på din telefon. Du kan se et billede af appen hér til højre på siden.
Dine stamdata er allerede i hentet fra Conventus, vores medlemssystem, så efter installation skal du blot vælge et password til dit login.

Appen virker både på Android og iPhone.

Nyheder (som denne) vil stadig blive distribueret via hjemmesiden, som vanligt.

Vælger du at undlade at melde dig til “MinForening” vil du gå glip af vigtig information fra klubben.