Ølstykke Cykleklub 40 år

Pressemeddelelse/Invitation

 

Ølstykke Cykleklub ØCK fylder 40 år og holder i reception på Græstedgaard

 

Medlemmer og venner af ØCK er inviteret til at fejre dagen lørdag d.30.september kl.12.30 med stor lagkage og kaffe

 

Inden da er det også muligt at følge med i klubmesterskabet.

Det  afvikles kl.10.00 på en rundstrækning fra Udlejrevej ved tanken ud til St.Rørbæk over Vinge og hjem igen

 

Ølstykke cykle klub blev startet i 1977 af nogle gæve gutter, der kunne lide at cykle.

I dag består klubben af over 150 medlemmer, som alle har det til fælles at dyrke motionscykling, i alt slags vejr.

 

ØCK er en meget social aktiv klub der foruden fællesture også afholder arrangementer som ikke kræver at vi har cyklerne med: Bla rytterfest, juleafslutning og temaaftener i klublokalet. Er du f.eks. lidt fremmed overfor, hvordan man ”skruer” på en racercykel, er der hjælp at hente hos klubkammeraterne.

Interesserede kan møde den lokale motionscykelklub mandag i lige uger kl.19.00 på Græstedgaard i Ølstykke.

 

Flere og flere kommer i disse år op på racercyklen og ud på landevejene.

Ikke mindst i Egedal Kommune som byder på noget af det mest attraktive cyklelandskab i Hovedstadsområdet.

 

ØCK hjælper gerne med at få en god stil på landevejen og ØCK’s T-hold (Tøse-holdet) og C-hold er det helt rigtige tilbud.

 

På T-holdet og C-holdet køres ture af overskuelig længde og i et tilpas udfordrende tempo.

Der trænes i at køre og begå sig i et felt, både overfor hinanden og overfor de andre trafikanter.

Holdkaptajnerne er erfarne motionister og flere af dem har været på kaptajns-kursus i DCU.

  

Med venlig hilsen

ØCK’s bstyrelse